Beslutningen om at alle mink i Danmark skulle aflives, var den foreløbige kulmination på minksagen, der startede i sommeren 2020, da tre minkbesætninger i Nordjylland blev ramt af Covid-19. Selv om man aflivede besætningerne, havde smitten bredt sig blandt flere af de millioner af mink, der fandtes i Danmark.
Men håndteringen af problemet modtog kritik af flere omgange. Først af myndighedernes praktiske gennemførsel af nedslagtningerne, for det gik for langsomt med at aflive minkene, selvom der var vedtaget en generel aflivning af alle mink inden for en zone på 7,8 kilometer fra den smittede besætning.
Samtidig vakte det kritik, at løsarbejdere fra Rumænien, der var hyret af Fødevarestyrelsen til at hjælpe til med at aflive mink, selv havde corona, og dermed kunne være med til at udbrede smitten.
Derudover havde Daka Denmark A/S problemer med at modtage de mink, der var aflivet i minksagen, fordi man ikke havde kapacitet til at afbrænde mink i det tempo, de blev indleveret i. Det medførte blandt andet, at der i de første dage af november 2020 lå mink i store dynger på flere minkfarme.
Samtidig var coronavirussen blandt mink muteret – en mutation, der fik navnet »Cluster-5«, og som kunne spores hos mennesker i og udenfor erhvervet.
Men det var ikke noget imod det granatchok, der gik igennem minkbranchen og store dele af Danmark, da statsminister Mette Frederiksen på et pressemøde den 4. november annoncerede, at alle mink i Danmark, inklusive avlsdyr, skulle aflives.
For få dage senere kom det frem, at der ikke var lovmæssig hjemmel til at kræve det. Det stod klart, da daværende fødevareminister Mogens Jensen (S) sendte et brev rundt til kollegerne på Christiansborg, hvoraf det fremgik, at man ønskede opbakning til ny hastelov omkring adgang til minkfarme.
Et par uger efter arrangerede landmænd demonstrationer i Aarhus og København, hvor tusindvis af mennesker mødte op for at protestere over myndighedernes håndtering af minksagen. Siden kørte et forløb, hvor spørgsmålet om lovhjemmel blev genstand for en såkaldt granskningskommission, også kendt som Minkkommissionen, der skulle undersøge, om man i regeringen var vidende om, at der ikke var lovhjemmel til at aflive alle mink, og et forløb i Folketinget, hvor regeringen af oppositionen blev beskyldt for politisk dobbeltspil.
Statsministeren afviste kategorisk at have brudt grundloven, inden regeringen fik en lov om erstatning til avlerne, tempobonus, samt det fornødne lovgrundlag for et midlertidigt forbud mod minkavl på plads.
Politiets rolle i Minksagen kom også under lup, da staten brugte såkaldte »actioncards«, der indikerede, at der var lovhjemmel til at kræve mink aflivet.
Minksagen kostede daværende fødevareminister Mogens Jensen titlen som minister. Senere har minkavlere over hele landet lagt sag an mod staten for manglende lighed for loven, da nogle minkavlere kunne sælge deres skind, mens andre ikke kunne, og en lang række afhøringer ved Minkkommissionen.
Det arbejde blev afsluttet i starten af 2022, hvorefter kommissionen vil komme med en rapport, der klarlægger minksagen i forhold til spørgsmålet om lovgrundlag, samt brugen af actioncards.