Kalve, som går med deres ko om dagen, men ikke om natten, kan vise tegn på sult. Det viser et nyt adfærdsstudie.
Et adfærdsstudie udført som et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Innovationscenter for Økologisk Landbrug, Tru-Test Scandinavia, Thise og Naturmælk indikerer, at det især for de yngste kalve kan være en fordel at undgå længere daglige separationsperioder.
Det fastslår Maja Bertelsen, konsulent indenfor kvæg og dyrevelfærd hos Innovationscenter for Økologisk Landbrug, i en artikel på innovationscenterets hjemmeside.
I det eksperimentelle adfærdsstudie er fuldtids og halvtids ko-kalv kontakt i otte uger blevet sammenlignet. Kalvenes adfærd blev observeret via video, da de i gennemsnit var tre, fem og syv uger gamle, mens køernes adfærd blev observeret, når de blev hentet til eftermiddagsmalkningen i hele forsøgsperioden.
Gruppen af kalve med halvtidskontakt gik sammen med deres ko fra morgenmalkning til eftermiddagsmalkning og var adskilt over natten i en 14 timers periode.
Kalvene med fuldtidskontakt var kun adskilt fra køerne to gange 30 minutter om dagen under malkningen.
Kalve med halvtidskontakt hurtigere i gang
Maja Bertelsen forklarer, at adfærden i perioden efter morgenmalkningen, hvor køer og kalve blev lukket sammen igen, var forskellig alt efter, hvor længe køer og kalve havde været adskilt.
Kalvene med halvtidskontakt til deres ko genforenede sig således hurtigere med deres ko og begyndte hurtigere at patte end kalvene med fuldtidskontakt.
Der var ifølge Maja Bertelsen også en større sandsynlighed for, at halvtidskalve pattede på en anden ko end deres egen – typisk fordi flere kalve gik til den første ko, som kom ind i boksen.
Halvtidskalvene brugte desuden mere tid på at æde koncentrat, hø og kofoder i natteperioden end fuldtidskalvene, som i stedet fik en tår mælk flere gange i løbet af natten.
Studiet viste, at når køerne blev hentet til eftermiddagsmalkning, var der nogle køer, der forsøgte at vende rundt og gå tilbage til deres kalv, og nogle køer brølede.
Jo færre dage, der var gået siden kælvning, jo større var sandsynligheden for, at køerne udviste den adfærd. Det var særligt tilfældet for halvtidskøerne de første 14 dage efter kælvning, forklarer Maja Bertelsen.
Sulten meldte sig ud på natten
Resultaterne indikerer ifølge Maja Bertelsen, at kalvene med halvtidskontakt til koen blev sultne i løbet af separationsperioden, og at kalvene tilvalgte flere mælkemåltider over døgnet, når de havde muligheden.
Desuden viste studiet, at køerne, særligt i de første uger efter kælvning, viste tegn på adskillelsesstress forud for en separationsperiode, især når de forventede en 14 timers separations-periode.
Maja Bertelsen peger på, at det kan overvejes, om især de yngste kalve skal undgå længere daglige separationsperioder. Ingen eller kortere separationsperioder i den første tid kan måske også gøre, at køerne vænner sig til systemet.
Alternativt, for at undgå meget sultne kalve, foreslår hun, at der tænkes i en anden kilde til mælk i separationsperioden, så som pattespande.
Stor interesse for forlænget ko-kalv kontakt
Forlænget ko-kalv kontakt, altså mere end de 24 timer, som er aftalen inden for økologi, bliver praktiseret flere steder i landet og afføder fortsat stor interesse.
Ifølge Maja Bertelsen, konsulent, Innovationscenter for Økologisk Landbrug, viser forskning, at systemer med forlænget ko-kalv kontakt giver køer og kalve mulighed for at udfolde en række naturlige adfærdsmønstre, som de er stærkt motiverede for. Forlænget ko-kalv-kontakt tilgodeser dermed dyrevelfærden.
Der er imidlertid også en række udfordringerne forbundet med ko-kalv-systemer med forlænget kontakt mellem koen og kalv – blandt andet at kalven drikker mere mælk end den mængde, den sædvanligvis tildeles på traditionel vis.
En anden udfordring, som Maja Bertelsen peger på, er praktikken med at få et ko-kalv-system til at fungere samtidig med, at de økologiske køer skal på græs.
Ifølge konuslenten vælger nogle, at køerne skal på græs med deres små kalve, men det øger kravet til hegning, og der skal være en relativ kort gåafstand til afgræsningsmarken.
Det er grunden til, at deltidskontakt – såsom halvtidskontakt – er blevet forslået som en mulig strategi til at reducere kalvens indtag af mælk samtidig med, at køerne kan komme på græs den halvdel af dagen, hvor de ikke er sammen med kalven.
Halvtidskontakt kan muligvis også forberede både køer og kalve på fravænningen, hvilket er en anden velbeskrevet udfordring med forlænget ko-kalv-kontakt, fordi ko og kalv har bundet sig stærkt til hinanden i forhold til, når de adskilles ved 24 timer, uddyber Maja Bertelsen.
Ammetanter holder styr på kalvene
Skoven er et godt tilbud til køerne