Sponseret af: Corteva Agriscience Denmark A/S

Høstede 435 kg/ha ekstra rapsfrø med biostimulant: Nu udvider sydjysk landbrug brugen af BlueN

Imponerende resultater med Cortevas biostimulant BlueN får nu Kongeaa Agro til at udvide brugen af produktet.

De flotte resultater, man har set ved brug af Cortevas biostimulant BlueN i andre europæiske lande, bliver nu gentaget i Danmark.

Et succesfuldt forsøg med produktet får nu det sydjyske landbrug, Kongeaa Agro, til at øge sit forbrug af BlueN markant. Det fortæller den driftsansvarlige hos Kongeaa Agro, Jan Laursen, der også er markansvarlig hos Rostgård Maskinstation.

- Vi synes, BlueN er et interessant produkt. Hvis vi kan fortsætte med at hæve vores udbytter og få noget ekstra kvælstof ud af det, så kan vi se, at der en fremtid i det, siger Jan Laursen.

Kongeaa Agro og Rostgård Maskinstation, der deler ejer og samarbejder om planteavl, har i 2023 testet BlueN på nogle få hektar i sin majs og raps. I rapsen har de høstet et merudbytte på 435 kg ekstra i frø pr. hektar.

Topscorer i Danmark

Det har fået Jan Laursen til at udvide brugen af biostimulanten. Til næste år regner han med at bruge BlueN på hele 100 hektar, hvor raps skal udgøre cirka 70 hektar.

I andre europæiske lande som bl.a. Tyskland har man indtil videre set gode resultater med BlueN. Men for at øge sin dokumentation har Corteva også valgt at indlede samarbejder om forsøg under danske forhold.

- 2023 er det første år, hvor vi har danske resultater fra rapsen. Og vi er jo rigtig glade for, at de europæiske data og de danske data, vi har fået i år, stemmer overens, siger Gitte Skovgaard, produktkonsulent hos Corteva i Danmark.

Bidrager til kvælsstofforsyningen

BlueN er en såkaldt biostimulant, en bakterie, der trænger ind i planten. Når den er inde i planten, så binder BlueN kvælstof fra luften gennem bladene, lidt ligesom man kender det fra ærter og hestebønner.

Derved bidrager BlueN til at øge planternes kvælstofforsyning og bidrager til et øget udbyttepotentiale.

Forsøg lavet i 2022 hos Aarhus Universitets afdeling i Flakkebjerg viste øgede udbytter med BlueN på 163 kg frø pr. hektar, målt i standardkvalitet.

I 74 procent af de forsøg, som Corteva selv har lavet rundt om i Europa, er der målt et merudbytte på 200 kg frø pr. hektar i gennemsnit. Nu er de danske resultater for 2023 opgjort. Og her er der høstet et merudbytte på i gennemsnit 195 kg pr. hektar – stort set de samme resultater, som man ellers har set i Europa.

- Netop hos Kongeaa Agro høstede de i gennemsnit de her 435 kg frø pr. hektar i merudbytte. Og det var topscorerne i de danske forsøg, fortæller Gitte Skovgaard.

Efterårstilførsel

Cortevas produktkonsulent anbefaler, at du tilfører rapsplanterne BlueN i efteråret ved en udsprøjtning, når rapsen har fire-seks blade – det vil typisk være fra midt i september.

- På det tidspunkt vil der være optimale betingelser for, at BlueN trænger ind og etablerer sig i løbet af efteråret. Så vil den være klar allerede fra det tidlige forår til at bidrage til plantens kvælstofforsyning. Du anvender 333 gram pr. hektar, siger Gitte Skovgaard.

BlueN er en effektiv løsning i både korn, raps, majs og kartofler. Biostimulanten kan også bruges i økologisk planteavl.

Corteva Agriscience Denmark A/S

Langebrogade 3H
1411 København