Landmand på udebane episode 2: - Det her, det er bare sejt

- Han har tre af de nye 8R'er, en 9470'er, to John Deere-mejetærskere, og så den her lastbil, som trækker et helt sprøjtesæt med alt, hvad der nu måtte være af blandinger, de skal køre med, en vandtank, og så selve sprøjten også.

- Jeg skal lige op og prøve at sidde i den her, siger Mikkel Smedegaard ivrigt.

Effektivt Landbrug har sendt den 24-årige YouTuber Mikkel Smedegaard til Perryton, Texas, hvor han i episode 2 af videoserien »Landmand på udebane« besøger en stor farm, hvor der dyrkes planteavl i lange baner – eller rækker.

- Det her er faktisk en 10 år gammel rækkesåmaskine fra John Deere, som Blake – fordi han går sindssygt meget op i præcisionslandbrug – har bygget om for tre år siden. Normalt kørte den på hydraulik, og det har de lavet om til el med et hydraulisk trykstempel bagpå, så den kan lave individuelle tryk hele vejen over på hver række, fortæller han, mens han peger på maskinen.

- Og så sidder der sådan en lille sensor her, der måler, hvor meget tryk der skal til i jorden. Så hvis den kommer over et gammelt kørespor, så skal den her måske trykke med 400 kg, hvor den her kun skal trykke med 50 kg for at ramme den rigtige sådybde. Men ja, man skal da have sådan rimelig godt styr på det for at køre med sådan en 80 fods 32 rækket såmaskine her, tilføjer han.

Og der er især én detalje, som Mikkel Smedegaard er særligt begejstret for:

- Det der er fedt her ved alt hans grej, alle hans maskiner, alle hans traktorer, det er, at de har tonede ruder allesammen. Udover, at det selvfølgelig gør, at du ikke skal sidde at have solbriller på, så gør det også, at om sommeren, når man for eksempel høster hvede, og der er 35-40 grader varmt, så er der altså et noget bedre klima inde i traktoren, også selvom der er aircondition.

Serien vises i samarbejde med Danish Agro, CASE IH, Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug, Maykers Danmark og Vredestein Agricultural Tyres.

Læs også