Dyrenes fristed i de østjyske bakker

Bakkerne er stejle her i Østjylland. Vejrtrækningen stiger i takt med, at højden øges skridt for skridt, men gåturen er det hele værd – naturen betaler tilbage med en skøn udsigt, der glæder ens øjne.

- Jeg driver Østjysk Have- og Skovservice, så jeg har selv etableret vildtagre og blomsterstriber, fortæller Kasper Moesgaard Bunk, der ejer denne skønne plet på syv hektar, der er overgivet til natur og biodiversitet.

Målet for vandringen er det højeste punkt på marken her ved landsbyen Hørret, for derfra er der et betagende udsyn ud over småbyggeler, gårde, huse, skove, søer, marker, hegn og det kuperede morænelandskab formet af istidens gletsjere:

- Som du kan se, så er her mange forskellige planter og områder. Det er vigtigt med afveksling, så her er både buske, blomster og foderplanter, 

Det kunne nemlig ikke svare sig at dyrke jorden med konventionelt landbrug alene på grund af størrelsen og de stejle bakker. 

Et bølgende blomsterhav

Med den nye EU-landbrugspolitik, der netop støtter initiativer som etablering af vildtremiser, plantning og blomsterbrak, var der da heller ikke langt fra tanke til handling for Kasper Moesgaard Bunk. Han kunne endda gøre det meste selv, som uddannet skov- og landskabsfagtekniker fra Nødebo:

- Jeg har anlagt et seksradet læhegn, for det blæser jo en del heroppe. Jeg har tilføjet tre vildtremiser og fire markkrat. Der er kommet vildtagre, hvor der er sået Skovdyrkernes Topmix og Skovdyrkernes Bimix med foderplanter som cikorie, fodermarvkål, fire områder med blomsterbrak og områder med kort græs. Det korte græs giver dyrene mulighed for at komme ud i solen og tørre.

Stykkerne med blomsterbrak vil inden længe eksplodere i et maleri af skønne farver fra honningurt, hjulkrone, lucerne, hvidkløver, rødkløver og masser af andre skønne blomster.

- Jeg er et naturmenneske. Alle mænd i min familie er jægere og nogle af kvinderne også. Så jeg har fået interessen for naturen ind helt fra lille.

Dyrenes domæne

Man må sige, at EU får noget for støttekronerne her, men de egentlige vindere er dyrene, der har taget det lille paradis til sig.

- Her er kronvildt, råvildt, harer, fasaner, agerhøns, snepper, ræve, grævlinger. For nylig er her også kommet mårhund, og den er ikke velkommen, men de kommer jo alle steder efterhånden, siger Kasper Moesgaard Bunk.

Mårhunden og råbukken er de eneste dyr, der ikke kan vide sig sikre på reviret.

- Mårhunden er en invasiv art, der tager alt, hvad den kan få fat i. Den gør stor skade. Jeg fangede syv unger og skød en tæve sidste år. Men de bliver flere og flere. En gang imellem – ikke hvert år – tager jeg en råbuk ud, hvis der er en god en, men ellers er her fred og ro, fortæller Kasper Moesgaard Bunk.

I skovens dybe stille ro

Han valgte helt bevidst ikke at søge støtte til skovrejsning, fordi den skov, der tilplantes med tilskud, bliver fredskov.

- Og så følger der forpligtelser med. Fredskov er for eksempel åben for offentligheden, og så falder hele ideen om at give dyrene et fristed til jorden. Meningen med det jeg gør er jo netop at sikre dyrene ro.
De syv hektar er allerede godt på vej til at leve op til den danske sang om skovens dybe, stille ro:

- Der drives kun riffeljagt på ejendommen - så aldrig drivjagt med hund og hagl. Dyrene skal ikke forstyrres.