Der er god søgning på de etårige ordninger i CAP, der bygger oven på grundbetaling, og som skal gøre landbrugslandet vildere og grønnere. Men ordningerne kunne bruges endnu mere.
Blomsterstriber, vildtagre, beplantning eller bare områder, der lades uberørte, er alle initiativer, som kan udløse ekstra tilskud på 2.740 kroner pr. hektar under ordningen biodiversitet & bæredygtighed i CAP.
Målet med ordningen biodiversitet & bæredygtighed, er at udvikle ny natur og nye levesteder for flora og fauna, samt hjælpe med flere fødekilder i det åbne land.
- Det er positivt, at man vil fokusere på biodiversitet i det åbne land, men man kunne have gjort det bedre, forklarer jagt- og naturplejekonsulent i Velas Hanne Juncher Fris.
Hun sidder med områderne jagt, natur og vildtpleje og oplever en pænt stor interesse for den nye CAP-reform og fokus på biodiversitet.
- Men mange har spørgsmål, fordi det er så nyt. Det giver usikkerhed, for hvad er sanktionerne, hvis man uforvarende laver et forkert tiltag i de nye ordninger, eller på anden vis laver fejl i det, der sendes ind. Det har vi jo ingen erfaring med endnu, da den nye CAP først trådte i kraft 1. januar, siger Hanne Juncher Fris.
På den sikre side
På grund af usikkerheden og den manglende afklaring oplever konsulenten, at en del vælger tilskudsordningerne fra, da man endnu ikke kender sanktionerne ved en forkert eller unøjagtig indberetning.
- Det vigtigste er at overholde GLM 8-kravet om at udtage 4 procent omdriftsjord til ikke produktivt areal. Her er grundbetalingen på spil, og derfor skal det krav overholdes. De mange nye begreber og stadig løbende afklaringer vedr. bio-ordningerne betyder, at nogen ikke tilvælger ordningen biodiversitet & bæredygtighed, forklarer Hanne Juncher Fris.
Skemalagt natur
Et andet problem er, at eksisterende markkrat ikke honoreres i ordningen biodiversitet & bæredygtighed:
- Hvorfor vil man ikke honorere de eksisterende markkrat i agerlandet med forhøjet tilskud?, spørger konsulenten og undrer sig:
Med et forhøjet tilskud til et eksisterende markkrat har landmanden også en økonomisk grund til at bevare og passe på eksisterende markkrat.
Markkrat har langt større biodiversitet end nye småbiotoper. I eksisterende markkrat kan man finde mange levesteder, bier, blomster, sommerfugle, insekter og andet dyreliv. Levesteder og naturlige processer findes ikke endnu i ny natur eller i småbiotoper, og der går mange år, før de indfinder sig. Derfor undrer det også, at for eksempel eksisterende læhegn heller ikke honoreres med forhøjet tilskud. Netop disse er i stor stil forsvundet fra det åbne land de sidste mange år.
Naturen – flora og fauna – passer dog ikke helt ind i eurokraternes tankegang:
- For eksempel må et markkrat, som er et eksisterende element, og som kan bruges til opfyldelsen af GLM 8, ikke være under 10 meter på de smalleste sted. Det er noget pjat. Naturen er jo ligeglad med udformningen af det indtegnede areal.
Følg EU-reformen her i avisen
EU får en ny fælles landbrugspolitik, Common Agricultural Policy (CAP). Den nuværende CAP er udløbet til nytår, og det betyder at et helt nyt sæt regler for, hvordan man får landbrugsstøtte, er trådt i kraft 1, januar 2023. Her i avisen følger vi implementeringen af de mange nye tiltag, regler og støttemuligheder, der følger med den nye CAP.
Hver uge vil vi beskrive, hvordan CAP-reformen rammer de danske landmænd, hvilke positive og negative konsekvenser ændringerne får for dansk landbrug, og vi vil følge med i, om de nye regler bliver implementeret efter hensigten.