Ny GreenTec-forhandler på Sjælland

Det bliver Sivertsen A/S, der bliver forhandler og samarbejdspartner af GreenTec-produkterne på Sjælland.

Maskinforretningen Sivertsen er ny forhandler af GreenTec store maskinprogram indenfor landskabspleje til landmænd, entreprenører og kommuner på Sjælland.

- Sivertsen bliver vores forhandler og samarbejdspartner, da firmaet har en bred kundegruppe og solid position på markedet. Vi er sikre på, at Sivertsen kan rådgive og supportere GreenTec-kunder på bedste vis med deres store viden om professionelle maskiner, udtaler salgschef Johannes Petersen, GreenTec.

Sivertsen er beliggende i Roskilde og sælger maskiner til landbrug, kommuner, have/park, boligselskaber, anlægsgartnere og entreprenører. Virksomheden består af 55 medarbejdere og har rødder tilbage til 1938. Virksomheden ejes i dag af Toni Øbakke og er en del af koncernen Øbakke A/S.

Sivertsen kommer til at overtage GreenTecs kunder samt eftermarkedet fra Havdrup Maskinforretning A/S, som har valgt at lukke butikken. Overtagelsen sker pr. 1. september i år.

Læs også